Her kan du læse syv forskellige historier om stress.
Navne og enkle omstændigheder i de følgende cases er ændrede, så alle er anonyme
Læs klienthistorier
Henrik 43 år, teamleder
Henrik ringede fordi han gennem længere tid ikke havde lyst til at komme afsted til arbejdet. Han var optaget af det faglige indhold i sit job men syntes det var sværere at forholde sig til personalet. Ofte stod han i situationer der mindede om brandslukning og hvor ingen af de valg han skulle træffe, virkede som de rigtige. Han begyndte at føle sig inkompetent og var meget i tvivl. Glæden og energien forsvandt, han kunne ikke se en løsning. Til sidst endte det med en kortvarig stresssygemelding.
Henrik havde altid været god til sit fag og derfor var valget også faldet på ham, da arbejdspladsen skulle have en ny teamleder. Men han havde aldrig fundet sig til rette i rollen, han havde mest takket ja til jobbet fordi de andre gerne ville have han gjorde det. I det hele taget havde han ofte mest gjort, hvad andre forventede og forsøgt leve op til det. Til sidst kunne han slet ikke mærke hvad han selv havde brug for og lyst til. Henrik var sygemeldt 14 dage og havde i alt 15 timer i terapi.
Stressterapien fik ham til at mærke efter og øve sig i at gøre, hvad der var godt for ham. Teamlederjobbet blev skiftet ud med et mere konkret fagligt job. Opgivenhed blev ændret til håb og stressen forsvandt.
Kvinde, 45 år og leder i privat virksomhed
Katrine ringede til os, fordi hun pludselig en morgen ikke kunne rejse sig fra sengen. Hun havde trykken for brystet, uro i hele kroppen, oplevede tankemylder og havde haft søvnløse nætter i et par måneder.
Hun havde haft stressede perioder før, men måtte erkende at nu havde hun brug for hjælp. Katrine var modvilligt blevet sygemeldt, hendes chef måtte insistere på, at hun gik hjem og tog sig af sig selv.
Katrine var sygemeldt i en måned og var derefter på halv tid en måned mere. Hun havde i de første måneder en samtale ugentligt, og efter i alt 10 terapisessioner, oplevede hun at være klar til at komme tilbage på arbejde på fuld tid og have overskud til at leve sit liv igen.
Som leder følte hun sig ofte ikke dygtig nok, utilstrækkelig og magtesløs, hvad der helt ubevidst fik hende til at løbe stærkere og stærkere, og gøre sig mere og mere umage. To do listerne var mange og lange og til sidst mistede hun overblikket og lysten til at gå på arbejde, som hun ellers var meget glad for.
Stressterapien gav mange nye indsigter, herunder at hun havde urealistisk høje krav til sig selv – ikke kun på arbejdet, men også i rollen som mor, kæreste, veninde og datter. Med ny viden om sig selv og konkrete redskaber til at håndtere sin stress, var det nu muligt at sænke standarderne og bedre balancere arbejdsliv og fritid.
Kvinde, 43 år og leder i en institution
Majken kom, fordi hun et par dage inden pludselig var begyndt at græde på jobbet. Hun havde siddet inde på sit kontor og kunne slet ikke holde op igen. Til sidst var hun gået hjem.
Næste dag ringede hun. Det første hun sagde var, at hun ville have hjælp til at prioritere i sine tanker, så hun kunne være mere struktureret i sit lederjob.
Hun talte hurtigt. Følte sig forvirret og glemsom og var ofte svimmel. Hun følte sig drænet for energi. Det var længe siden hun havde sovet uden at vågne flere gange i løbet af natten.
Det tog lidt tid inden Majken accepterede det var stress. Følelsen af at være svag og inkompetent i følgeskab med dårlig samvittighed havde fået hende til at presse sig selv ud over kanten.
Hun var sygemeldt i 14 dage og havde i alt 12 timer i terapi over en periode på 4 måneder. I starten kom hun en gang om ugen og derefter med længere mellemrum. Stressterapien gav mange nye indsigter, hvor især en ny holdning til hvad det vil sige at være svag, havde stor effekt. Til sidst føltes det som en kompetence at kunne sige, at hun havde brug for at slappe af. Det gjorde det muligt at holde pauser i en travl hverdag uden at føle dårlig samvittighed. Der var stadig travlt, men hun fik ikke stress af det.
Far til to, 35 år, selvstændig
Christian henvendte sig fordi han var kommet tilbage på arbejde efter at have været syg med stress. Han var selvstændig og der lå mange opgaver på hans bord og nu var han bange for at få stress igen.
Firmaet gik godt, han havde to ansatte som havde løftet under hans sygemelding. Men han kunne allerede mærke presset ved at komme tilbage og blive træt ved tanken om det uendelige arbejde. Det gav ham trykken for brystet og et mylder af tanker som påvirkede hans søvn. Hjemme var der også to små drenge som han konstant havde dårlig samvittighed overfor.
Stresssygemeldingen havde hjulpet, fordi Christian havde slappet af, fået sovet og haft tid til det nære. Stresseterapien i FI Huset havde derfor fokus på de høje krav han stadig satte til sig selv og sin konstante dårlige samvittighed, hvilket gjorde han aldrig slappede af og altid havde tanken på det han skulle gøre, eller på det han ikke fik gjort.
Christian valgte at blive i et længere forløb over 8 måneder, hvor han fik set på mange dele af sit liv. Han fik accept af, at arbejde vil der altid være og blev bedre til at stille realistiske krav til sig selv. Han fik lavet aftaler med sig selv om, hvornår han skulle være med sine familie. De aftaler var de vigtigste og med til at reducere den dårlige samvittighed. Med selvindsigten blev det tydeligt for ham, hvad der førte ham til stress og dermed også tydeligt, hvad han skulle gøre for ikke at blive syg igen.
Kvinde 39 år, ansat i sundhedsvæsenet
Sara kom direkte efter 2 dages indlæggelse, hvor hun havde ligget til observation og undersøgelse for en mistænkt blodprop i hjernen. De fandt ingenting. Smerterne i nakken, snurren i fingrene og hukommelsesproblemerne havde ingen fysisk årsag.
Gennem de sidste par år havde der været mange store livskriser. Hun var gået fra sin utro mand og var nu alene med børnene. Hendes mor var død efter kort tid sygdom og hendes nære bror var i kræftbehandling. Og som hun selv sagde: jeg er så træt af at være både vred og ked af det. Jeg orker det ikke mere, jeg vil bare komme videre.
Det tog lidt tid inden Sara erkendte at hun ikke var fysisk syg men stresset. At hun i meget lang tid havde bekymret sig og haft fokus på andre og ikke haft tid til sig selv. den undertrykte og uforløste vrede havde ophobet sig som stress, og sorgen havde hun været nødt til at undertrykke for at være der for børnene.
Gennem 12 sessioner fik Sara et ’helle’ til sig selv og til at få sat ord på og forholdt sig til, hvad hun havde været igennem og hvordan hendes liv nu så ud. Det gav forløsning og med den kom også håbet og et nyt nysgerrigt blik på hendes fremtid.
Kvinde, 38 år sekretær
Tanja var irriteret på jobbet og derhjemme. En dag skældte hun sin kollega ud over en bagatel, og gik direkte ind og kiggede jobannoncer på nettet. Tanja havde også tanker om at blive skilt fra sin mand gennem 10 år.
Hun havde længe følt sig utilpas om morgenen, blev forpustet, følte sig svimmel og havde tilbagevendende migræne anfald. Og så var hun vred og syntes alle omkring hende var idioter. Tanja gik til lægen, og han spurgte stille, om det ikke var en god idé at tale med nogen, da han mente hun havde stress. Tanja rejse sig og gik. Det tog lidt tid inden hun kunne acceptere, at lægen havde ret.
Tanja var sygemeldt en uge og havde 11 timers terapi over en periode på 4 måneder. Tanja fik via terapien øje på, at hun var overansvarlig ift. alle andre. Hun følte derfor ikke, at hun slog til og glemte fuldstændig sig selv, når hun hele tiden skulle sørge for at kollegaer, familie og venner havde det godt. Til sidst var hun så udmattet, ked af det og vred, at hun fik stress.
Stressterapien gav Tanja indsigt i hvad vreden handlede om, og da hun lærte at lytte til irritationen og handle på følelsen så fordampede vreden, og hun kunne igen se, at det ikke var omgivelserne, der var noget galt med. Hun lærte at slippe overansvaret for alle andre og kunne begynde at tage ansvar for sin egen psykiske og fysiske sundhed.
Emilie, 20 år og gymnasieelev i 3.g
Emilie ringede og bestilte en tid efter hun en dag var besvimet foran sin klasse under en fremlæggelse. Hun var de sidste 3 måneder begyndt at mistrives. Hun sov dårligt, oplevede hele tiden at være anspændt og urolig i skolen, og var i perioder med mange opgaver begyndt at få hjernebanken og tinnitus.
Hendes mor havde bekymret spurgt mange gange om alt var ok, men Emilie slog det hen, og forklarede det med, at det nu var 3g, og der var meget at se til.
Emilie var efter besvimelsen hjemme en uge, sagde sit fritidsjob op og startede i terapi en gang om ugen samtidig med at hun gik i skole. I terapien fik hun hurtigt indsigt i, at det ikke var antallet af afleveringer eller kommende eksamener, der gjorde at hun fik stress.
Emilie var dygtig og ambitiøs, og hun fik gode karakterer. De andre piger i hendes klasse, syntes ikke det var vigtigt, og ville hellere feste. Det fik hende til at føle sig anderledes og udenfor, og hver gang hun forsøgte at blive en del af pigegruppen, oplevede hun, at hun blev afvist. Følelserne var så ubehagelige for Emilie, at hun trak sig fra fællesskabet. Hun fortalte ikke nogen om, at hun var ked af det, hvilket kun forstærkede følelsen af at være udenfor. En negativ stressspiral som Emilie havde brug for støtte til at få øje på og bryde.
Med ny viden om sig selv og konkrete redskaber til at håndtere sin stress, går Emilie nu til eksamen og glæder sig til at fejre studentersiden sammen med resten af klassen.
