Lederens umulige opgave
Vores følelsesfulde hjerner mestrer ikke det moderne arbejdsliv og det er blevet lederens umulige opgave at håndtere dette.
Det er længe siden vi forstod, at den fysik vi er født med, ikke egner sig til monotont og stillesiddende arbejde. I dag har alle arbejdspladser tiltag, der skal afhjælpe skaderne. Men vi har endnu ikke erkendt, at vores følelsesfulde tryghedssøgende hjerner heller ikke er skabt til at håndtere et moderne arbejdsliv. Derfor øger antallet af stressramte. Et enkelt tiltag kunne gøre en forskel.
Mange bliver syge af blot at have et helt almindeligt arbejdsliv. En absurd sætning i sig selv! Omkostningerne ved dette faktum er store, endog meget store, såvel menneskeligt for den enkelte som for arbejdspladsernes fremdrift og økonomi. Noget skal ske, det er svært at være uenig i. Fokus ligger bl.a. på at øge den psykologiske tryghed og som altid, når udfordringer skal håndteres, bliver ansvaret først og fremmest lagt hos lederne som dem, der kan sikre dette.
Forestil dig at det var helt normalt og en selvfølge at gå til lederen med ondt i skulderen for at få råd og vejledning. At lederen ville komme ned til skrivebordspladsen for at gennemskue og tage stilling til, hvorvidt smerten i skulderen skyldtes noget i lænden eller i håndleddet og derefter indstille skrivebordet, bestille en ny kontorstol og give dig et øvelsesprogram. Nej vel? Men rent faktisk er det præcis, hvad der foregår på arbejdspladserne lige nu, hvor der i vid udstrækning er en forventning om, at lederen skal forstå, forvalte og afhjælpe ikke de fysiske belastninger, men de psykiske. Hvorfor det ikke fungerer, ser jeg og mine kollegaer eksempler på hver dag, når såvel stressramte ledere som medarbejdere, kommer i vores praksis. Hvad gælder problemerne?
Motoren i stress og mistrivsel er følelser
Vi taler meget om, at det moderne arbejdsliv er udfordret af et højt tempo, balancen (ofte den manglende) mellem krav versus ressourcer, den uendelige mængde af opgaver, uforudsigeligheden mv., men sjældent møder jeg og mine kollegaer stressramte, hvor mistrivslen konkret er udløst af dette. Derimod kan vi konstatere, at et moderne arbejdsliv signifikant øger mængden af følelsesmæssigt udfordrende arbejdslivsproblemer. Det gælder sådant som præstationspres, uro ved at få og give feedback, konflikter, bange for at lave fejl, misforståelser, afvisninger, bekymring for hvad andre tænker, forventninger, kedsomhed og meget mere. Alt det der ikke har en umiddelbar løsning eller en direkte ansvarlig – to faktorer som netop giver høj risiko for at føre til stress og mistrivsel.
Følelsesmæssigt belastede situationer indeholder altid en indre konflikt. Samtidigt har de en utrolig evne til at eskalere hurtigt. Ofte når problemerne at vokse sig store og synlige, inden der bliver taget hånd om dem og konsulenterne hentes ind for at løsne op for samarbejdet, eller sundhedsordningen aktiveres med besøg hos lægen eller psykologen. Skal konsekvenser som dette undgås, kræver det faglighed, neutralitet og evne til at lytte bag ordene at få genskabt perspektiv og handlekraft i tide. Det er et urimeligt krav at forvente en leder skal kunne det.
Dette skal ikke forstås som et forsvar for at lade dårlige ledere fortsætte med at lede dårligt. Det er heller ikke en negligering af de ledere, der empatisk og tydeligt evner at møde deres medarbejdere. Det er en faglig vurdering af, at der skal noget andet til, hvis stress og mistrivsel skal mindskes.
En bedste ven på jobbet
I efteråret 2022 viste en stor international Gallup undersøgelse, at det vigtigste for at sikre arbejdsglæde og trivsel er at have en bedste ven på arbejdspladsen. At det til og med gør dig syv gange så effektiv. Resultatet overraskede mange arbejdsgivere. Men i forhold til nyere stressforskning, så giver det utroligt god mening. Hjerneforskeren Stephen Porges beskriver med sin polyvagale teori, hvordan tryghed og relationer er afgørende for vores evne til at stressregulere og få genetableret roen, når noget har udfordret os. Og tryghed er netop det, relationen med en bedste ven kan give.
Nu kan alle arbejdspladser ikke tilbyde hver af os en bedste ven. Selvfølgelig ikke. Men det er muligt at tilbyde noget af det, som gør en bedste ven så værdifuld; nemlig et fortroligt rum med sparring, når noget er svært.
Psykologisk tryghed med et enkelt tiltag
Et enkelt tiltag for at hindre stress og mistrivsel vil derfor være, at man på selve arbejdspladsen kan få en fortrolig og faglig kompetent samtale som kan hindre de følelsesmæssige udfordringer (som præstationspres, feedback, uenigheder, bange for at lave fejl, misforståelser, afvisning …) i at vokse sig store og problemfyldte. Det er ikke læge eller psykologhjælp, men derimod en samtale med fokus på den enkeltes muligheder for at trives i fællesskabet og arbejdshierarkiet samt på det, der ikke kan deles med en leder eller en leder ikke kan dele med sine medarbejdere. En samtale der har sit udgangspunkt i en anden faglighed og som kan tilbyde nye perspektiver og handlemuligheder end dem som ellers er i arbejdsmiljøet. Ligesom man kan få hjælp hos fysioterapeuten, når det er lænden der strejker efter timer ved skrivebordet.
Et sådant tiltag er ikke udtryk for en arbejdsplads som har brug for at kompensere for manglende medarbejderpleje og lederskab. Tværtimod. Det er et sundhedstegn at erkende, at det moderne arbejdsliv stiller ekstra krav til vores følelsesfulde tryghedssøgende hjerner. Erkende at der er brug for et tiltag, som hurtigt og lettilgængeligt kan vende potentielt følelsesmæssigt belastende situationer væk fra stress, øge den psykologiske tryghed både hos ledere og medarbejdere og samtidigt frigive ressourcer hos lederne til at lede og udvikle organisationen.
Det vil helt enkelt være følelsesmæssigt intelligent.